Portfolio

DE SÆRLIGE PLADSER FREDERIKSSUND / PSYKIATRIEN REGION NORDSJÆLLAND

På 32 værelser hos De Særlige Pladser Frederikssund, er der på patientstuerne opsat nye sikrede gardiner.

Med udgangspunkt i at god indretning og normalisering sikrer en hurtigere helbredelse og forbedring af patienternes tilstand, har man nu opnået en løsning, der er optimal for patienterne, da de har mulighed for at mørklægge og få bedst mulig ro. Samtidig er løsningen sikker for både medarbejdere og patienter idet der ikke indgår løsdele, der kan ødelægges eller bruges til at udøve selvskade eller vold mod andre.

Gardinstangen er tillige umulig at få ned, da den er monteret med sikkerhedsskruer. Den patenterede gardinstang er designet således, at gardinet nemt klikker ud ved belastning (træk) og hindrer dermed selvmordsforsøg. Personalet kan nemt opsætte gardinet igen – uden omkostninger til eksterne håndværkere/montører.

 

Info om gardinløsningen:

Gardinstangen består af stang, kroge og to endestop. Løsningen er testet af SP, Technical Research Institute of Sweden. Krogene løsner sig fra stangen ved påvirkning af vægt. Én krog løsner sig ved maksimalt 1,5 kg og et gardin med 20 kroge ved maksimalt 16,7 kg træk. Se mere her.

 

Date

12 / mar

Categories

Gardinløsning