Portfolio

Koglen – sikret døgninstitution

Arkisafe har leveret en lang række af løsninger til den sikrede døgninstitution Koglen, som alle udstråler normalitet og samtidig forebygger at de unge kommer til skade.

Fra vores sortiment af sikre og suicidalforebyggende produkter har vi leveret: gardiner, seng med tilhørende madras, skrivebord, garderobeskab, stol, vandalsikret ur, affaldsspand, toilet, håndvask, spejl, toiletrulleholder, toiletbørste og holder, suicidalforebyggende kroge, suicidalforebyggende beslag til sikring af dørhængsler og tandbørster.

Håndvasken er yderst robust og produceret i højkvalitets polyester gelcoat. Designet er særligt tilpasset udfordrede miljøer og er vandalsikret og uden ligaturpunkter (anti-ligature). Vasken er æstetisk tiltalende og passer fint sammen med det vægmonterede sikre toilet. Serien er en ideel løsning til brug i bl.a. psykiatrien, fængsler og bosteder.

“På den sikrede døgninstitution Koglen modtager vi hvert år mellem 40 og 60 kriminalitetstruede og dømte børn og unge fra hele landet. I flere tilfælde har der vist sig et behov for at sikre de unges fortsatte udvikling og trivsel, ved blandt andet at etablere et særligt ungeværelse, der i højere grad tilgodeser den unges individuelle behov.

Vi modtager jævnligt unge, der reagerer kraftigt efter en anbringelse. Enten ved at være udad reagerende, hvor oplevelsen ofte er, at de unge forsøger at udøve hærværk i et ikke ubetydeligt omfang eller ved at udvise selvskadende og/eller suicidal adfærd,” udtaler Steffen Albertsen. Afdelingsleder Koglen

Koglens mål har været at etablere et værelse der forebygger, at de unge kommer til skade ud fra et princip om, at værelset og det tilhørende badeværelse opføres og indrettes med et materialevalg der udstråler normalitet – altså ikke ståltoiletter og trailerbundsplader mv.

På badeværelset har Koglen i samarbejde med Arkisafe valgt følgende løsninger som Arkisafe har leveret:

  • Væghængt ligatur og vandalsikret toilet, toiletbørste og toiletpapirholder.
  • Håndvasken er ligatur og vandalsikret, her er ingen synlige rør. Spejl og sæbeholder er ligeledes sikret.
  • Krogholder med selvmordsforebyggende kroge, som udløser sig ved en belastning på 7 kg.
  • Universalbeslaget til at reducere ligaturpunkter i døren ved dørhængsler.