I samarbejde med Afdeling S32 på Vordingborg Psykiatri har vi haft som mål, gennem tæt dialog med medarbejdere og patienter, at gøre patientstuer og opholdsstuer så hjemlige som muligt. Det overordnede mål var, at give patienterne bedre mulighed for, at tage ejerskab over deres egen søvnrytme. Løsningen blev vores selvmodsforebyggende gardinløsning, hvor patienterne nu fremover har mulighed for at tage ejerskab over deres søvnrytme uden at det går ud over sikkerheden på stuerne. Gardinerne er mørklægningsgardiner, som giver patienterne øget søvnkvalitet og mulighed for, at de kan afskærme sig og få bedst mulig ro. Gardinløsningen er designet til at forebygge selvmord, selvskade og vold, og skaber et mere trygt miljø for både patienter og medarbejdere. Gardinløsningen består af en specialdesignet ligatursikret gardinskinne og nogle unikke kroge der løsner sig fra gardinskinnen ved træk. Der er ingen løsdele der kan bruges til vold eller selvskade, og i det tilfælde at gardinet er faldet ned, kan det let opsættes igen af patient eller personalet. ” Læs mere om gardinløsningen eller kontakt Cornelia Løvenskjold på mail cornelia@arkisafe.dk eller telefon 4497 1144.