De særlige pladser i Psykiatrisk Afdeling Odense er flyttet ind i nye flotte lokaler og har valgt at indrette med sikre møbler fra Arkisafe. Vi føler os utrolig heldige at have fået muligheden for at være med til at skabe en sikker og hyggelig indretning i de nye lokaler hos de særlige pladser i Psykiatrisk […]

De særlige pladser i Psykiatrisk Afdeling Odense er flyttet ind i nye flotte lokaler og har valgt at indrette med sikre møbler fra Arkisafe.

Vi føler os utrolig heldige at have fået muligheden for at være med til at skabe en sikker og hyggelig indretning i de nye lokaler hos de særlige pladser i Psykiatrisk Afdeling Odense. Det har været en fantastisk proces, hvor vi sammen med de dygtige og kompetente medarbejdere fra afdelingen, har skabt et trygt og rart miljø for de patienter der skal flytte ind. Målet har været at skabe en rolig og hyggelig atmosfære med fokus på normalisering og sikre rammer for både patienter, personale og pårørende.

Projektet omfatter indretning af TV-rum, opholdsstuer og sanserum.

I sanserummene blev der indrettet med skummøbler, der lige er til at lægge sig i og slappe sanseligt af. De øvrige rum er indrettet med stole, sofaer og borde der alle er specialdesignet til udfordrede miljøer, med sikkerhed og normalisering for øje.

Blandt de særlige egenskaber kan nævnes, at alle betræk er vandtætte, lette at rengøre og uden syninger, hvilket reducerer mulighed for at gemme genstande i møblerne. Materialet er flammehæmmende (Crib 5 eller Crib 7) som er svarende til EU/dansk brandtest certificering DS/EN1021-1.

Hos Arkisafe brænder vi for at vidensdele med vores kunder og ser det som et vigtigt fundament for at kunne udvikle løsninger og rådgive til de bedste løsninger. Vi ser derfor meget frem til at følge op på møbleringen på de særlige pladser i Odense, så vi kan modtage input og erfaringer fra den første tid, hvor møblerne har været i brug.

Vi glæder os til at hverdagen begynder for patienter og medarbejdere og håber at indretningen kan være med til at skabe en rolig hverdag.

Ønsker du mere information om projektet eller de anvendte møbler er du velkommen til at kontakte Cornelia Løvenskjold på cornelia@arkisafe.dk, direkte telefon 26804848 eller 44971188.

UDVALGTE MØBLER