Nytænkende gardiner fra Arkisafe skal forebygge inden for psykiatrien

I forbindelse med det nybyggede og nytænkende intensive afsnit i Ballerup, har der været mange vigtige projekter i forhold til at skabe optimale rammer for patienter og personale.

Afdelingssygeplejerske Anja Juul Andersen fortæller, at projektet der har fyldt mest, har været at finde en gardinløsning, der opfylder de krav til selvmordssikring og selvskade, som psykiatrien har. Derudover skal gardinløsningen være holdbar og ikke kræve eksterne ressourcer til reparation.

Anja fortæller ”Gardinløsningen er særlig vigtig for at skabe et rart miljø og mulighed for afskærmning, når det ønskes af personale og patienter. Gardinerne skal være kraftige og i en slidstærk kvalitet med mørklægning, så vi sikrer optimale betingelser for optimal søvn og ro for patienterne”.

Med specialprodukter og gardiner fra Arkisafe, har det nye intensive afsnit i Psykiatrisk Center Ballerup fået en løsning, der er optimal for patienterne, da de kan afskærme sig og få bedst mulig ro. En normalisering der ofte sikrer en hurtigere healing og forbedring af deres tilstand.

Medarbejderne nyder godt af, at der med løsningen ikke indgår løsdele der kan ødelægges eller bruges til at udøve selvskade eller bruges som våben. Gardinstangen er umulig at få ned da den er monteret med sikkerhedsskruer. Det træk der skal til for at flå gardinet ned sikrer dels, at man ikke kan hænge sig i gardinet og dels, at personalet nemt kan opsætte gardinet – uden omkostninger til eksterne håndværkere/montører.

Løsningen er udviklet af de svenske designere James & Thedin, der har specialiseret sig i design og udvikling af løsninger til forebyggelse af selvskade- og selvmordsforsøg i bl.a. psykiatrien, arresthuse, bosteder og asylcentre. Produktserien omfatter ud over gardinløsningen kroge, en toiletrulleholder, baderumshylde, spejle og affaldsposer.

Læs mere om disse produkter, download brochure og priser her.

Produkterne er alle udviklet med det formål at nedbringe antallet af hændelser omkring selvmordsforsøg, selvskade og vold mod personale. En stigende udfordring med store menneskelige og økonomiske konsekvenser.

 

Info om løsningen:

Gardinstangen består af tre dele: stang, kroge og endestop. Løsningen er testet af SP, Technical Research Institute of Sweden. Krogene løsner sig fra stangen ved påvirkning af vægt. Én krog løsner sig ved maksimalt 1,5 kg og et gardin med 20 kroge ved maksimalt 16,7 kg træk. Se mere her.

Ønsker du mere information, priser, mål eller prøver, er du altid velkommen til at kontakte os via mail arkisafe@arkisafe.dk eller telefon 44 97 11 88.