Portobello – design og sikkerhed i psykiatrien
I psykiatrien skal møbler være mere end funktionelle. De skal være robuste, sikre og samtidig bidrage til trygge og imødekommende omgivelser for både patienter og personale.
Portobello-serien kombinerer et moderne formsprog med funktioner, der gør den velegnet til miljøer med særlige krav til sikkerhed og holdbarhed. Serien består af fuldt polstrede taburetter og sofaborde i forskellige former og højder, som kan kombineres og tilpasses rummets funktion.
Sikkerhed uden et institutionelt udtryk
Portobello er designet med fokus på sikkerhed med blandt andet skjulte beslag, sikkerhedsskruer og ingen synlige hæfteklammer. De afrundede former og bløde polstringer skaber samtidig et varmt og indbydende udtryk.
Det gør det muligt at skabe psykiatriske miljøer, hvor sikkerhed og æstetik går hånd i hånd – og hvor omgivelserne ikke behøver at føles institutionelle.
Skabt til en krævende hverdag
Møbler i psykiatrien skal kunne holde til daglig brug og være nemme at vedligeholde. Portobello er udviklet med fokus på robusthed og rengøringsvenlige overflader.
De forskellige størrelser og former giver arkitekter og indretningsansvarlige mulighed for at skabe fleksible opholdszoner til eksempelvis samtaler, fællesskab og afslapning.
Hos Arkisafe ser vi Portobello som et godt eksempel på, hvordan sikkerhed, funktionalitet og æstetik kan tænkes sammen – til gavn for både patienter og personale.
Kontakt Arkisafe for mere information om Portobello og mulighederne for jeres projekt.









